S14 på rullefelt
Endelig kom tiden til at få den på felt, til lidt mere tryk samt flere rpm. Men det skulle ikke gå så nemt… faktisk skulle det slet ikke gå ![]()
Den lavede en gennemkørsel med lav AFR og derefter ville den ikke give nok benzin. Lige så snart den begyndte at lave tryk steg AFR mod de 14. Det var ikke til at blive klog på hvad der var galt, tankerne gik på en defekt benzinpumpe eller en regulator der ikke kunne holde tryk.
.
Efter bilen kom hjem på værkstedet fik jeg lånt en Bosch 040 pumpe. Den burde være mere end rigelig til at føde motoren.
Walbro 255L vs Bosch 040 - begge til internt brug i tanken. På billedet ses også min SARD tryk regulator.
Bilen kunne forsat ikke køre uden at lave høj AFR ved kørsel i tryk-området.
Næste stop - test af benzintryks regulatoren, her lånte jeg en Aeromotive.
Det løste heller ikke mit problem - what to do! ???
Jeg er forsat på bar bund. Det eneste der er originalt i benzinsystemet er dyssebroen som er modificeret samt stedet hvor de org benzinrør går ind i tanken, der hvor man spænder de stålarm. slanger fast. Benzinsystemet består ellers af AN6 stålarm. slanger, stort benzinfilter, alle samlinger er de blå/røde fittings og dysserne er Nismos 740ml. Mit næste bud er skift af alle vacumslanger samt en test om map-sensoren er defekt.
.
Nedenstående bil er Claus som også var på feltet den dag.
Tilbage i garagen fik jeg prøvet de nye fælge på Silvia’en, en lille smule optur oven på nogle l….-dag.
Der er ikke sket ret meget siden, udover den har stået i skammekrogen og jeg har kørt lidt gokart